Conjugaison:italien/resistere
resistere, verbe irrégulier du deuxième groupe, conjugué avec l’auxiliaire avere .
Modes impersonnels modifier
Mode | Présent | Passé | |||
---|---|---|---|---|---|
Infinitif | resistere | \re.ˈsi.ste.re\ | avere | resistito | \a.ˈve.re re.si.ˈsti.to\ |
Gérondif | resistendo | \kon.si.ˈsten.do\ | avendo | resistito | \a.ˈven.do re.si.ˈsti.to\ |
Participe | resistente | \kon.si.ˈsten.te\ | resistito | \re.si.ˈsti.to\ |
Indicatif modifier
Conditionnel modifier
|
|
Subjonctif modifier
|
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
Impératif modifier
|
|