Conjugaison:italien/opporre
opporre, verbe irrégulier du deuxième groupe, conjugué avec l’auxiliaire avere .
Modes impersonnels modifier
Mode | Présent | Passé | |||
---|---|---|---|---|---|
Infinitif | opporre | \op.ˈpor.re\ | avere | opposto | \a.ˈve.re op.ˈpo.sto\ |
Gérondif | opponendo | \op.po.ˈnen.do\ | avendo | opposto | \a.ˈven.do op.ˈpo.sto\ |
Participe | opponente | \op.po.ˈnen.te\ | opposto | \op.ˈpo.sto\ |
Indicatif modifier
Conditionnel modifier
|
|
Subjonctif modifier
|
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
Impératif modifier
|
|