Conjugaison:italien/rileggere
rileggere, verbe irrégulier du deuxième groupe, conjugué avec l’auxiliaire avere .
Modes impersonnels modifier
Mode | Présent | Passé | |||
---|---|---|---|---|---|
Infinitif | rileggere | \ri.ˈlɛd.dʒe.re\ | avere | riletto | \a.ˈve.re ri.ˈlɛt.to\ |
Gérondif | rileggendo | \ri.lɛd.ˈdʒen.do\ | avendo | riletto | \a.ˈven.do ri.ˈlɛt.to\ |
Participe | rileggente | \ri.lɛd.ˈdʒen.te\ | riletto | \ri.ˈlɛt.to\ |
Indicatif modifier
Conditionnel modifier
|
|
Subjonctif modifier
|
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
Impératif modifier
|
|