Conjugaison:italien/sopraelevare
sopraelevare, verbe régulier du premier groupe, conjugué avec l’auxiliaire avere.
Modes impersonnels
modifierMode | Présent | Passé | |||
---|---|---|---|---|---|
Infinitif | sopraelevare | \so.pra.e.le.ˈva.re\ | avere | sopraelevato | \a.ˈve.re so.pra.e.le.ˈva.to\ |
Gérondif | sopraelevando | \so.pra.e.le.ˈvan.do\ | avendo | sopraelevato | \a.ˈven.do so.pra.e.le.ˈva.to\ |
Participe | sopraelevante | \so.pra.e.le.ˈvan.te\ | sopraelevato | \so.pra.e.le.ˈva.to\ |
Indicatif
modifierConditionnel
modifier
|
|
Subjonctif
modifier
|
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
Impératif
modifier
|
|