Voir la conjugaison du verbe interpelar
|
Indicatif
|
Présent
|
(yo) interpelaré
|
(tú) interpelaré
|
(vos) interpelaré
|
(él/ella/usted) interpelaré
|
(nosotros-as) interpelaré
|
(vosotros-as) interpelaré
|
(os) interpelaré
|
(ellos-as/ustedes) interpelaré
|
Imparfait
|
(yo) interpelaré
|
(tú) interpelaré
|
(vos) interpelaré
|
(él/ella/usted) interpelaré
|
(nosotros-as) interpelaré
|
(vosotros-as) interpelaré
|
(os) interpelaré
|
(ellos-as/ustedes) interpelaré
|
Passé simple
|
(yo) interpelaré
|
(tú) interpelaré
|
(vos) interpelaré
|
(él/ella/usted) interpelaré
|
(nosotros-as) interpelaré
|
(vosotros-as) interpelaré
|
(os) interpelaré
|
(ellos-as/ustedes) interpelaré
|
Futur simple
|
(yo) interpelaré
|
(tú) interpelaré
|
(vos) interpelaré
|
(él/ella/usted) interpelaré
|
(nosotros-as) interpelaré
|
(vosotros-as) interpelaré
|
(os) interpelaré
|
(ellos-as/ustedes) interpelaré
|
interpelaré \in.teɾ.pe.laˈɾe\
- Première personne du singulier du futur de l’indicatif de interpelar.