Voir la conjugaison du verbe interpelar
|
Indicatif
|
Présent
|
(yo) interpelaréis
|
(tú) interpelaréis
|
(vos) interpelaréis
|
(él/ella/usted) interpelaréis
|
(nosotros-as) interpelaréis
|
(vosotros-as) interpelaréis
|
(os) interpelaréis
|
(ellos-as/ustedes) interpelaréis
|
Imparfait
|
(yo) interpelaréis
|
(tú) interpelaréis
|
(vos) interpelaréis
|
(él/ella/usted) interpelaréis
|
(nosotros-as) interpelaréis
|
(vosotros-as) interpelaréis
|
(os) interpelaréis
|
(ellos-as/ustedes) interpelaréis
|
Passé simple
|
(yo) interpelaréis
|
(tú) interpelaréis
|
(vos) interpelaréis
|
(él/ella/usted) interpelaréis
|
(nosotros-as) interpelaréis
|
(vosotros-as) interpelaréis
|
(os) interpelaréis
|
(ellos-as/ustedes) interpelaréis
|
Futur simple
|
(yo) interpelaréis
|
(tú) interpelaréis
|
(vos) interpelaréis
|
(él/ella/usted) interpelaréis
|
(nosotros-as) interpelaréis
|
(vosotros-as) interpelaréis
|
(os) interpelaréis
|
(ellos-as/ustedes) interpelaréis
|
interpelaréis \in.teɾ.pe.laˈɾeis\
- Deuxième personne du pluriel du futur de l’indicatif de interpelar.