emporklommst
Forme de verbe
modifieremporklommst \ɛmˈpoːɐ̯ˌklɔmst\
- Deuxième personne du singulier du prétérit dans une proposition subordonnée de emporklimmen.
Prononciation
modifier- Berlin : écouter « emporklommst [ɛmˈpoːɐ̯ˌklɔmst] »
emporklommst \ɛmˈpoːɐ̯ˌklɔmst\