emporklommt
Forme de verbe
modifieremporklommt \ɛmˈpoːɐ̯ˌklɔmt\
- Deuxième personne du pluriel du prétérit dans une proposition subordonnée de emporklimmen.
Prononciation
modifier- Berlin : écouter « emporklommt [ɛmˈpoːɐ̯ˌklɔmt] »
emporklommt \ɛmˈpoːɐ̯ˌklɔmt\