Voir la conjugaison du verbe espelotar
|
Indicatif
|
Présent
|
(yo) espelotáis
|
(tú) espelotáis
|
(vos) espelotáis
|
(él/ella/usted) espelotáis
|
(nosotros-as) espelotáis
|
(vosotros-as) espelotáis
|
(os) espelotáis
|
(ellos-as/ustedes) espelotáis
|
Imparfait
|
(yo) espelotáis
|
(tú) espelotáis
|
(vos) espelotáis
|
(él/ella/usted) espelotáis
|
(nosotros-as) espelotáis
|
(vosotros-as) espelotáis
|
(os) espelotáis
|
(ellos-as/ustedes) espelotáis
|
Passé simple
|
(yo) espelotáis
|
(tú) espelotáis
|
(vos) espelotáis
|
(él/ella/usted) espelotáis
|
(nosotros-as) espelotáis
|
(vosotros-as) espelotáis
|
(os) espelotáis
|
(ellos-as/ustedes) espelotáis
|
Futur simple
|
(yo) espelotáis
|
(tú) espelotáis
|
(vos) espelotáis
|
(él/ella/usted) espelotáis
|
(nosotros-as) espelotáis
|
(vosotros-as) espelotáis
|
(os) espelotáis
|
(ellos-as/ustedes) espelotáis
|
espelotáis \es.pe.loˈtais\
- Deuxième personne du pluriel du présent de l’indicatif de espelotar.