Voir la conjugaison du verbe espelotar
|
Indicatif
|
Présent
|
(yo) espelotaste
|
(tú) espelotaste
|
(vos) espelotaste
|
(él/ella/usted) espelotaste
|
(nosotros-as) espelotaste
|
(vosotros-as) espelotaste
|
(os) espelotaste
|
(ellos-as/ustedes) espelotaste
|
Imparfait
|
(yo) espelotaste
|
(tú) espelotaste
|
(vos) espelotaste
|
(él/ella/usted) espelotaste
|
(nosotros-as) espelotaste
|
(vosotros-as) espelotaste
|
(os) espelotaste
|
(ellos-as/ustedes) espelotaste
|
Passé simple
|
(yo) espelotaste
|
(tú) espelotaste
|
(vos) espelotaste
|
(él/ella/usted) espelotaste
|
(nosotros-as) espelotaste
|
(vosotros-as) espelotaste
|
(os) espelotaste
|
(ellos-as/ustedes) espelotaste
|
Futur simple
|
(yo) espelotaste
|
(tú) espelotaste
|
(vos) espelotaste
|
(él/ella/usted) espelotaste
|
(nosotros-as) espelotaste
|
(vosotros-as) espelotaste
|
(os) espelotaste
|
(ellos-as/ustedes) espelotaste
|
espelotaste \es.pe.loˈtas.te\
- Deuxième personne du singulier (tú) du passé simple de l’indicatif de espelotar.