Kotava modifier

Étymologie modifier

Dérivé de ermitá, avec le suffixe -wé.

Verbe modifier

Personne Présent Passé Futur
1re du sing. ermitawé ermitaweyé ermitaweté
2e du sing. ermitawel ermitaweyel ermitawetel
3e du sing. ermitawer ermitaweyer ermitaweter
1re du plur. ermitawet ermitaweyet ermitawetet
2e du plur. ermitawec ermitaweyec ermitawetec
3e du plur. ermitawed ermitaweyed ermitaweted
4e du plur. ermitawev ermitaweyev ermitawetev
voir Conjugaison en kotava

ermitawé \ɛrmitaˈwɛ\ ou \ermitaˈwe\ ou \ɛrmitaˈwe\ ou \ermitaˈwɛ\ intransitif

  1. Claquer, retentir (naturellement).

Dérivés modifier

Prononciation modifier

Références modifier