Étymologie

modifier
Dérivé de emá, avec le préfixe gil-.
Personne Présent Passé Futur
1re du sing. gilemá gilemayá gilematá
2e du sing. gilemal gilemayal gilematal
3e du sing. gilemar gilemayar gilematar
1re du plur. gilemat gilemayat gilematat
2e du plur. gilemac gilemayac gilematac
3e du plur. gilemad gilemayad gilematad
4e du plur. gilemav gilemayav gilematav
voir Conjugaison en kotava

gilemá \gilɛˈma\ ou \gileˈma\ bitransitif

  1. Avoir l’habitude de ranger.

Références

modifier