Conjugaison:italien/abbellire
abbellire, verbe régulier du premier groupe, conjugué avec l’auxiliaire avere .
Modes impersonnels modifier
Mode | Présent | Passé | |||
---|---|---|---|---|---|
Infinitif | abbellire | \ab.bel.ˈli.re\ | avere | abbellito | \a.ˈve.re ab.bel.ˈli.to\ |
Gérondif | abbellendo | \ab.bel.ˈlen.do\ | avendo | abbellito | \a.ˈven.do ab.bel.ˈli.to\ |
Participe | abbellente | \ab.bel.ˈlen.te\ | abbellito | \ab.bel.ˈli.to\ |
Indicatif modifier
Conditionnel modifier
|
|
Subjonctif modifier
|
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
Impératif modifier
|
|