Conjugaison:italien/abbendare
abbendare, verbe régulier du premier groupe, conjugué avec l’auxiliaire avere.
Modes impersonnels modifier
Mode | Présent | Passé | |||
---|---|---|---|---|---|
Infinitif | abbendare | \ab.ben.ˈda.re\ | avere | abbendato | \a.ˈve.re ab.ben.ˈda.to\ |
Gérondif | abbendando | \ab.ben.ˈdan.do\ | avendo | abbendato | \a.ˈven.do ab.ben.ˈda.to\ |
Participe | abbendante | \ab.ben.ˈdan.te\ | abbendato | \ab.ben.ˈda.to\ |
Indicatif modifier
Conditionnel modifier
|
|
Subjonctif modifier
|
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
Impératif modifier
|
|