Conjugaison:italien/benefiziare
benefiziare, verbe irrégulier du premier groupe, conjugué avec l’auxiliaire avere.
Modes impersonnels modifier
Mode | Présent | Passé | |||
---|---|---|---|---|---|
Infinitif | benefiziare | \be.ne.fi.ˈtsja.re\ | avere | benefiziato | \a.ˈve.re be.ne.fi.ˈtsja.to\ |
Gérondif | benefiziando | \be.ne.fi.ˈtsjan.do\ | avendo | benefiziato | \a.ˈven.do be.ne.fi.ˈtsja.to\ |
Participe | benefiziante | \be.ne.fi.ˈtsjan.te\ | benefiziato | \be.ne.fi.ˈtsja.to\ |
Indicatif modifier
Conditionnel modifier
|
|
Subjonctif modifier
|
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
Impératif modifier
|
|