Conjugaison:italien/bisbigliare
bisbigliare, verbe irrégulier du premier groupe, conjugué avec l’auxiliaire avere.
Modes impersonnels modifier
Mode | Présent | Passé | |||
---|---|---|---|---|---|
Infinitif | bisbigliare | \biz.biʎ.ˈʎja.re\ | avere | bisbigliato | \a.ˈve.re biz.biʎ.ˈʎja.to\ |
Gérondif | bisbigliando | \biz.biʎ.ˈʎjan.do\ | avendo | bisbigliato | \a.ˈven.do biz.biʎ.ˈʎja.to\ |
Participe | bisbigliante | \biz.biʎ.ˈʎjan.te\ | bisbigliato | \biz.biʎ.ˈʎja.to\ |
Indicatif modifier
Conditionnel modifier
|
|
Subjonctif modifier
|
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
Impératif modifier
|
|