Conjugaison:italien/rieleggere
rieleggere, verbe irrégulier du deuxième groupe, conjugué avec l’auxiliaire avere .
Modes impersonnels modifier
Mode | Présent | Passé | |||
---|---|---|---|---|---|
Infinitif | rieleggere | \ri.e.ˈlɛd.dʒe.re\ | avere | rieletto | \a.ˈve.re ri.e.ˈlɛt.to\ |
Gérondif | rieleggendo | \ri.e.lɛd.ˈdʒen.do\ | avendo | rieletto | \a.ˈven.do ri.e.ˈlɛt.to\ |
Participe | rieleggente | \ri.e.lɛd.ˈdʒen.te\ | rieletto | \ri.e.ˈlɛt.to\ |
Indicatif modifier
Conditionnel modifier
|
|
Subjonctif modifier
|
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
Impératif modifier
|
|