Conjugaison:italien/scorgere
scorgere, verbe irrégulier du deuxième groupe, conjugué avec l’auxiliaire avere .
Modes impersonnels modifier
Mode | Présent | Passé | |||
---|---|---|---|---|---|
Infinitif | scorgere | \ˈskɔr.dʒe.re\ | avere | scorto | \a.ˈve.re ˈskɔr.to\ |
Gérondif | scorgendo | \skɔr.ˈdʒen.do\ | avendo | scorto | \a.ˈven.do ˈskɔr.to\ |
Participe | scorgente | \skɔr.ˈdʒen.te\ | scorto | \ˈskɔr.to\ |
Indicatif modifier
Conditionnel modifier
|
|
Subjonctif modifier
|
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
Impératif modifier
|
|