Conjugaison:italien/spingere
spingere, verbe régulier du deuxième groupe, conjugué avec l’auxiliaire avere .
Modes impersonnels modifier
Mode | Présent | Passé | |||
---|---|---|---|---|---|
Infinitif | spingere | \spin.ˈd͡ʒe.re\ | avere | spinguto | \a.ˈve.re spin.ˈd͡ʒu.to\ |
Gérondif | spingendo | \spin.ˈd͡ʒen.do\ | avendo | spinguto | \a.ˈven.do spin.ˈd͡ʒu.to\ |
Participe | spingente | \spin.ˈd͡ʒen.te\ | spinguto | \spin.ˈd͡ʒu.to\ |
Indicatif modifier
Conditionnel modifier
|
|
Subjonctif modifier
|
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
|
Impératif modifier
|
|